96 / 132
A ahusene.
d ierne. Det vil
b aad e i hygiejn isk og kun stn e risk H enseende
væ re et F rem sk rid t. I økono m isk H enseende
vil d e t næ pp e gen e re G runde je rn e , th i d e t, de
ta b e r ved, a t deres G runde ikke
k an u dn y tte s i
sa a høj G rad , vil
de ganske sikk e rt
kunne sp a re ved
Fo rren tn ingen a f
Byggegrundene,
fordi Bebyggelsen hu rtig e re vil
n a a ud til dem .
D er e r i Loven
fa stsa t Bestem m e lse r fo r »særlige Bebyggelsesarter« m ed 3—4 Beboelseslag eller »Villabebyggelse«,
m en det ses ikke, h v o r de k an an vendes, da Loven jo giver Ret til
5 Beboelseslag ove r hele Byen. Kan
det kun fa stsæ tte s ved O verenskom st m ed G rund e je ren , h ø re r de
næ pp e h jemm e i Loven , m en sn a re re
u nd e r S e rv itu tter, hvis de i det hele
tag e t h ø r e r h jemm e nogen S teder.
En Fejl e r det, a t d e r ikke ved
U d s t y k n i n g a f A rea le r til Byggegrunde forlanges en m ind re gennem snitlig Bebyggelsestæ thed end den,
d e r sv a re r til den m ak sim a le for
h v e r enke lt Parcel, h v o r dens ved liggende G ad ea rea l m ed regnes. Det
gør selvfølgelig, a t A reale t udny tte s
lige s tæ rk t ove r det hele, m en det
giver a tte r Skab lonisering ligesom
de fleste a n d re B estemm e lser i Lo ven. Forlanges d e r derim od f. Eks.,
a t d e n g e n n e m s n i t l i g e B e b y g g e ls e s t æ t h e d i k k e m a a v æ r e s t ø r r e
e n d H a l v d e l e n a f d e t m a k s im a le , sa a b liver d e r Mulighed fo r Afveksling, ved a t H ov edg ade r k an gøre s b red e re end n o rm a lt, ved a t d e r
b liver Plads til Udlægning a f Torve,
L egep lad se r eller m indre, bep lan te de Anlæg. H vo r men ingsløst e r det
f. Eks. ikke, a t Loven ikke giver Mulighed fo r Bevaring a f en gamm el
H e rre g a a rd sp a rk (eller f. Eks. den
gam le L adegaa rd shave ), ved a t tiltillade en noget tæ tte re Bebyggelse
om k ring d e n , end hvis d e r ingen
P ark v a r. Det k an dog ikke benæg tes, a t den virkelig b e ty d e r en hygiejnisk Fordel fo r det tilg ræ nsende
K va rte r. I V irkeligheden tro r jeg,
det hygiejnisk se t e r en Fordel enkelte S teder a t sam le noget a f det
ubebyggede A rea l, saa ledes a t den
friske Lu ft h e r rigtig k an komm e
ind i K va rte re t, frem fo r a t fordele
det nøjagtig ligeligt mellem Bebyggelsen; og hvilken s to r Fordel e r det
ikke kun stne risk set? H vo rfo r skal
da den kun stne riske Side a f Sagen
hæmm e s, n a a r det e r unødvendigt?
En anden Fejl er, a t d e r gives Mulighed fo r a t om gaa Lovens Bestem m e lse r angaaende Bebyggelsestæ thed , th i den g aa r ud fra, a t d e r foruden det til en Ejendom hø rend e
»ubebyggede Areal« ogsaa udlægges
et vist, nogenlunde tilsva rende S tykke Gade. Det bliver d e r im id lertid
ikke altid, og jeg skal b land t de ta lrige Eksemp ler kun pege p aa West-
end-Passagen, S e
t.Jørgen s Allé, A.B.
C.-Gaden p aa Ø
ste rbro og Thea ter-
gaden ved V este rb ro s Torv. Fejlen
ved disse »private Gader« eller Passager e r i k k e , a t de giver Folk Ret
89