Fattigdom er et relativt fænomen.
Selvom de fleste nok kan blive eni
ge om, at der eksisterer fattige men
nesker i dagens Danmark, så er der
ikke desto mindre tale om en helt
anden slags fattigdom end den, der
eksisterede før skabelsen af den mo
derne velfærdsstat. Moderne fattig
dom har ikke meget at gøre med
den udstrakte forarmelse og elen
dighed, man kunne finde i det tidlig
moderne Danmark (1500-1800) el
ler som man finder i vore dages, la
tinamerikanske, asiatiske og afrikan
ske storbyer.
Den fornedrende fattigdom, der
fandtes i det tidlig moderne Europas
storbyer og landområder har vi mo
derne, materielt priviligerede dan
skere næppe den store forudsætning
for virkeligt at forstå. Men fattigdom
og den yderste armod var et dagligt
levevilkår for en meget stor andel af
befolkningerne i Europa i perioden
1500-1800.
I europæisk målestok var Kø
benhavn kun en mindre hovedstad
- omtrent på størrelse med den frie,
tyske rigsstad Hamburg. I 1783 be
stod byen af 4000 borgerhuse, ”der
er stærkt beboede, næsten overalt
endog kældrene”, 4000 boliger for
flådens matroser i Nyboderkvarte
ret. Og i Kastellet lå 800 mand af in
fanteriet i garnison. Hertil kom fire
kongelige slotte, 20 store adelspalæ
er foruden en lang række borgerhuse
”der ligner paladser”. Og selvfølgelig
de milde stiftelser for byens fattige
- hospitalerne - dem var der 23 af.
Størst var Almindelig Hospital med