LANDBRUGSSTUDIET.
3 1 9
visningen finde Sted. Forslaget tog i første Linie Sigte paa en De
ling a f d e t e g e n tlig e L a n d b ru g s fa g , der omfattede Læren om
Agerdyrkningsredskaberne, Agerdyrkningslære og Almindelig Land
brugslære. Disse tre Discipliner havde siden Højskolens Oprettelse
været varetagne af Professor B. S.
J
ø r g e n s e n
,
som imidlertid nu
(1886) ønskede paa Grund af Alder at trække sig tilbage fra sin Stil
ling, og da den betydelige Udvikling, Faget i Tidens Løb var un-
dergaaet, nu endvidere krævede, at Læreren foruden Fagdannelsen
var i Besiddelse af fyldige Kundskaber i saa forskelligartede Viden
skaber som Kemi, Geologi, Plantefysiologi, Nationaløkonomi og
Teknik, for paa fyldestgørende Maade at kunne undervise i Faget,
laa Kravet om en Deling af dette naturligt for, idet det ikke med
Rimelighed turde forudsættes, at der kunde findes en Lærer, som
var kvalificeret i enhver Henseende, eller som vilde være i Stand
til alene paa tilfredsstillende Maade at undervise i hele dette om
fattende Fag. Forslaget gik derfor ud paa en Tvedeling og Ansæt
telse af to faste Lærere i Landbrugsfagene. Blandt Grundviden
skaberne foresloges det endvidere at udskille de Fagvidenskaberne
nærstaaende Fag, Agrikulturkemi, Plantefysiologi og Dyrefysiologi,
fra henholdsvis Kemi, Botanik og Anatomi, og at ansætte en særlig
Lærer i hvert af disse Fag.
Forslaget om Delingen af det egentlige Landbrugsfag, der var
del mest paatrængende, blev straks gennemført uden Kommissions-
behandling, medens de øvrige Forslag blev behandlede i Kommis
sionen af
1887
angaaende Højskolens Udvidelse (jfr. S.
131).
Denne
Udvidelse var tilendebragt i
1895;
men allerede længe før denne
Tid var de ny Lærere,
V.
M
aar
, T. W
estermann
, II. G
oldschmidt
,
C. F. A. T
uxen
, W. J
ohannsen
og
V.
H
enriques
, ansatte og den
forandrede Fordeling af Disciplinerne foretagen.
Højskolen var
herefter udrustet med saadanne Kræfter og Midler, at den vilde
være i Stand til paa fyldestgørende Maade ikke alene at varetage
den almindelige Undervisning efter Tidens voksende Krav, men og
saa, som i Kommissionsbetænkningen forudsat, gennem en videre-
gaaende Landbrugsundervisning at meddele yngre Mænd, som ud-
gaar fra Skolen, speciel Uddannelse i forskellige Retninger, særlig
med Henblik paa Konsulentvirksomhed og Lærergerning ved den
lavere Landbrugsundervisning.
Det næste Skridt, der forestod, var P la n læ g g e ls e a f U n d e r
v isn in g og E k s am e n med de ny Forhold for Øje. Det maatte her
særlig tilstræbes at tilrettelægge den almindelige Undervisning saa
ledes, at der paa den ene Side toges Hensyn til det praktiske Land
brugs Krav om Begrænsning af Studietiden for Praktikere til højst to
Aar, hvilket ogsaa stærkt var fremhævet i Kommissionsbetænkningen,




