323 / 603
3 1 6
DK ENKELTE STUDIEFAG.
Udbredelse i det praktiske Mejeribrug ved simple Midler paa en
Tid, da man i Landbrugskredse i det hele kun havde ringe For-
staaelse af Teoriens Betydning, og han spredte derved den mystiske
Taage, der fra gammel Tid rugede over Mejeribrugets Fremgangs-
maader. Hans litterære Arbejder var et af Midlerne hertil og be
stod af vejledende Afhandlinger, Anvisninger til Regnskabers Ind
retning, Beretninger om Mejeridriftens Fremgang her og i Udlandet,
Referater fra Udstillinger og Rejser o. Ign. Han var en meget flit
tig og systematisk Samler af alle Oplysninger, der vedrørte hans
Fag, og efterlod et uhyre Materiale1) af denne Art; naar han ikke
fik udgivet en Mejerilære, hvormed han en Tid syslede meget,
skyldtes det vistnok nærmest en ejendommelig Betænkelighed hos
ham, som for en Del kom af en vidtgaaende Stræben efter Fuld
stændighed i alle Sagens Detailler og i Stilen.
L a n d b r u g s s tu d e r e n d e , E le v e r og K a n d id a t e r 2). I den
første halve Snes Aar af Landbohøjskolens Bestaaen var lidt mere
end Halvdelen af de da afgaaede Landbrugskandidater udgaaet fra
Hjem uden for den egentlige Landbostand og var Sønner af Em-
bedsmænd, Læger, private Jurister, Handlende og Industridrivende
o. Ign. Af den øvrige Halvdel var noget mere end tre Fjerdedele
Sønner af større Land- og Skovbrugere og kun
6
var Sønner af
Gaardmænd og andre mindre Jordbrugere. I de næste 15—16 Aar
derimod, 1870 til 1885, var noget mere end 50 pCt. af Landbrugs
kandidaterne fra Landmandshjem, og over Halvdelen af disse til
hørte Gaardmandsstanden og andre mindre Landbrugere. Denne
store Tilgang fra mindre Landmandshjem var sandsynligvis en
Følge af Oprettelsen af Landboskoler efter Nutidens Type, af hvilke
de første (Lyngby og Tune) aabnedes i de sidste Aar af 1860erne.
Tune sendte allerede tidlig en Række flinke unge Mænd lil Land-
boliøjskolcn, af hvilke mange senere har faaet et udmærket Navn
i det danske Landbrug, og flere andre Landboskoler fulgte efter
haanden efter. Af de 301 Landbrugskandidater, der afgik fra Sko
len i Undervisningsaarene 1858 til 1886, kom Halvparten (155) til
Højskolen i en Alder af 18—20 Aar,
8
pCt. i en Alder af 17 Aar,
knap 2 pCt. fra 15—16 Aar, 25 pCt. i en Alder fra 21—24 Aar og
14 pCt. i en højere Alder. For samme Periode var Studietiden for
173 af de 301 Landbrugskandidater l 2/s Aar, for en Snes Stykker
’) Dette findes nu i Højskolens Bibliotek, ligesom den overvejende Del af
hans anselige Bogsamling (se S. 190, 195).
2) Angaaende de almindelige Betingelser for Adgang til at deltage i Under
visningen og til Eksamen, Antal af Studerende m. m. henvises til foregaaende
Afsnit, særlig S. 199—211.