320 / 603
LANDBR UGSSTU DI ET.
313
kraft, hans tidssvarende og grundige teoretiske Fordannelse i For
bindelse med solide Karakteregenskaber. Han saa stort og uhildet
paa Sagerne og lod sig ikke fange af uklare eller umodne Teorier;
han tilstræbte i sin offentlige Virksomhed aldrig egen Fordel og lod
sig ikke drage til Siden af Hensyn til selv at glimre; han helligede
alle sine Kræfter til sin Virksomhed paa Landbohøjskolen og sine
Hverv i Landbrugets Tjeneste, og han var en ualmindelig rettæn
kende, brav, godhjærtet og hjælpsom Mand. Han var ikke blot
afholdt af sine Elever, men havde ogsaa mange varme Venner
blandt dem, især fra de ældre Aargange. Disse var bedre i Stand
lil at vurdere hans Virksomhed i hans bedste Aar, da tilmed Van
skelighederne ved at skaffe teoretiske
Kundskaber Indgang, Udbredelse og
Anseelse var langt større end senere,
og de havde Forstaaelsen af, hvor
meget han i sin Stilling som Lærer
ved Landbohøjskolen havde bidraget
til Udbredelse af Kundskaber i en for
det danske Landbrug ganske overor
dentlig betydningsfuld T id1).
T
hom a s
R
ilse
S
e g e l c k e
,
der var
en Søn af E. H. B.
S
e g e l c k e
,
Ejer af
Kjærsgaard i Vendsyssel, var født
1831, uddannedes som Polytekniker
og log Afgangseksamen i anvendt Na
turvidenskab fra Den polytekniske
Læreanstalt 1854. Allerede noget før
den Tid var han bleven ansat som
Amanuensis i
F
o rchh am m e r s
kemiske
Laboratorium, beholdt denne Stilling
et Par Aar og syslede i den Tid med Planer om at uddanne sig spe
cielt i Agrikulturkemi. Disse Planer fandt Støtte bl. a. hos B.
S . J
ør
g e n se n
og
F
o r c h h am m e r
,
og
S
e g e l c k e
tiltraadte i Marts 1857 en tre-
aarig Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte Tyskland, Schweiz,
Holland, Frankrig, men tilbragte den største Del af Tiden, et Par Aar,
i England, bl. a. som Medarbejder ved den da meget bekendte og om
talte Forsøgsstation Rothamstead. Ved Udgangen af 1859 vendte han
tilbage til Danmark, uden at være paa det rene med i hvilken Gren
af Landbruget lian skulde søge at gøre sine Evner frugtbringende;
lian valgte dog snart Mejeribruget, nærmest efter Tilskyndelse fra B.
S.
Th. R.
S
e g e l c k e
.
Efter Fotografi c. 1873.
*) Angaaende en Hædersgave fra tidligere Elever se Afsnittet om Legater,
S. 219.
10