103 / 170
100
A lverdens A viser, og der b lev udvist en Mængde
Udlændinge, mest Italienere.
H vo r godt Pariserpolitiet passer paa, erfarede
jeg saa sent som i 19 12 , da jeg en A ften lod mig
overtale til at optræde paa et Anarkistmøde i la
Salle des S avan ts ovre i S tud en terkvarteret. Je g
havde siddet oppe paa Galleriet og afb rud t nogle
ret taabelige Revolu tionstalere, da Fo lk begyndte
at raab e: å la tribune, og et P a r haandfaste
Camarades kom op og hentede mig. Je g syntes
a t havde jeg sagt A , m aatte jeg sige B . Dirigenten
sp u rg te :
— Deres N a vn ?
— Je g har ingen N avn .
— Deres Fæd reland?
— Je g har ingen Fædreland.
— Camarades, raab te han ud over Forsam lin
gen, her er en fremmed Compagnon; han har
ingen N avn , og han har ingen Fædreland. Intro
duktionen er god!
Je g tog fa t. Og jeg fortæller det her fordi det
har fransk Ku lø r over sig, ikke a f L y s t til at for
tælle om mig selv. A ltsa a :
— Camarades, den sidste Taler sagde at hvis
der b liver K rig , v il de franske A rbejdere jage
Rigsdagen hjem , kaste Broerne a f, standse Je r n
banetogene, skyde Generalerne og fornagle K ano
nerne. Det er fortræ ffeligt. Men hvis Tyskerne nu
ikke gør det samme? Og jeg kender Tyskerne,