109 / 170
106
J a , al Æ re være den store franske Revolution ,
skønt Resultaterne for Friheden ikke v a r særligt
sto re; og med Beskyttelsen a f de sm aa Nationer
er det saa som saa. Franskmændene glem te os i
186 4 ; og »den store Nation« ranede selv A lgier,
Tun is, Tonkin, M adagascar og M arokko, uden
at b ryde sig det mindste om Folkeretten . F ran
krig er ikke altid Idealismens Land og det skinner
igennem endog i Professor N yrops Bog.
Men Hovedsagen er dog det som den fortier.
Læs som Modsætning dertil hvad en Franskm and
sk rev i et fransk B lad en 14 . Ju li, paa Frankrigs
Nationaldag
(Louis Forest
i Le M atin ):
»Lad os spørge os selv hvor de nye Bastiller
er som v i, naar Tyskerne en Gang er slaaede,
skal nedrive. Fo r mig hedder d e : Uvidenhed,
Slendrian, Favo ritism e, Funktionarisme, Lige
gladhed, Egoism e, Po litik , o sv. De nye B astiller,
som kan genere os efter K rigen , er inden i os
selv. Der maa lang Taalmodighed til for at
overvinde d em .« -------------
Denne Rø st er ikke en enlig R ø st. Overalt i
fransk L ittera tu r og i fransk Presse kan man
træffe paa saadanne Suk over national Usselhed.
Roland , hvem Professor N yrop gør til N ational
helten, spiller samme beskedne Rolle der nede
som Holger Danske hos os.
Maa jeg for egen Regn ing omtale en enkelt
B astille der har staaet længe. Det er Mangelen