105
han et helt K ap itel paa den franske Høflighed ;
men den er mest Høflighed paa Overfladen, en
Fo rm ; Tilrejsende skuffes a f det evindelige
Monsieur og Madame hvormed alle trakterer hin
anden, ogsaa naar de skændes. Bedaarende lyder
det at høre Forældre irettesæ tte deres Børn med
Tiltalen Mademoiselle og Monsieur. Men mere
dybtgaaende og h jærtelig er den danske og ger
manske Høflighed. Der er for E k s. ikke noget
uhøfligere end franske To ldbetjen te, Jernbane-
og Postembedsmænd, kort sagt hele den Funk ti
onærstand med hvilken Fremmede først kommer
i Berøring. Den franske Fam ilie er nærmest util
gængelig for Udlændinge. A t Franskmændene
samtidig er uvidende om andre Nationer, nu efter
Krigen vel nok noget mindre, berører Professor
Nyrop ganske k o rt; man kan godt sige at de er
uhøfligt uvidende.
Galanteriet mod Kvinden indtager en stor
Plads i Professorens B og . Ogsaa dette Galanteri
er væsentligt yd re. Damer ved Nationalscenen,
Operaen og længere nedad i Teaterverdenen er
ofte »holdte« D am er; det tyder ikke paa Respekt
for Kvinden . Hun er i F rank rig i højere Grad end
andetsteds en Salgsvare, ogsaa i Æ gteskabet, og
ikke uden egen S k yld , men heller ikke uden Mæn-
denes Skyld .
Frankrig er Frihedens Land , hedder det videre,
og Frankrig har væ ret de smaa Folks B esk y tter.




