114 / 170
111
mand et Skældsord i Arbejderkrese:
toi, député
,
vieux sénateur
, du Folketingsmand, din gamle
Landstingsidiot! Valgdagen er spredt Fægtning;
jeg har set en Kandidat gaa rundt fra Bevært
ning til Beværtning oppe i Batignolle Kvarteret
og snakke sig ind hos de Folk som hans Agent
havde hentet ved Disken og trommet sammen i
Bagstuen. Et morsomt Syn var det ogsaa at se
en Anarkist køre rundt en Valgdag med en mæg
tig Plakat hvorpaa der stod:
— Vælgere, stem ikke paa mig!
Sagen er at Anarkister anmelder deres Kandi
datur udelukkende for at faa Lov til at slaa
Plakater og Proklamationer op, hvad ingen andre
maa end de anmeldte Valgkandidater; de skæl
der hinanden ud pr. Plakat. Og paa Kirker,
Fængsler, Kaserner, Ministerier og Politistationer
læser man deres fælles Valgsprog: Frihed, Lighed,
Broderskab! Den revolutionære Tilføjelse: eller
Døden! er forlængst strøget; Politikere dør ikke
for saa lidt.
Arbejdernes Styrke turde til syvende og sidst
ligge netop i at de baade marscherer og slaas
spredt, altsaa ikke efter den tyske Feltmarskal
Moltkes
militære: Getrennt marschieren, vereint
schlågen. Man faar aldrig de Mennesker til at
adlyde en Klikke Politikere eller Fagforenings-
formænd; men de har den Aand i sig som sætter
Skræk i Borgerskabet.
Louis Pio
var inspireret