117 / 170
114
sider rettede Formanden paa sig og slog et Par
Klemt med den store Klokke:
— Mine Herrer, Frankrig ser paa o s ! -------
Saa sank han tilbage i Stolen og lod som
Knud den Store Havet passe sig selv.
Briand.
tog Kampen op mod Jaurès og var ham vistnok
overlegen, men det var i hvert Fald Talere af
et Snit der mindede mere om 1789 end om den
fladtraadte demokratiske Parlamentarisme. En
Fejl ved Jaurès var at han altid gav Rollen
som Advokat; der var ikke nogetsomhelst af
Proletaren over ham; men Proletarerne i alle
Lande synes jo at have samme Trang til at
vælge en Sagfører i Stedet for at føre deres Sag
selv, saadan som Karl Marx gav dem Anvisning
paa, endda han ikke selv hørte til Arbejderklas
sen. De Besiddende falder det aldrig ind at stole
paa andre end deres egne.
Kirken har omtrent samme Tag i Befolkningen
i Frankrig som andetsteds, maaske noget mere
fordi Sektvæsenet ikke kan faa Indpas; den ka
tolske Enhed har for Eksempel holdt Frelsens
Hær nede, medens den trives hvor Protestantis
mens evindelige Protesteren aabner Dørene for
alle mulige Religionsstiftere, Velgørenhedsprædi
kanter og Aandemanere. At Kirken er skilt fra
Staten har styrket Katolicismen; den Betydning
som Troen havde for de franske Soldater under
Verdenskrigen er utænkelig i et dansk Regiment.