116 / 170
medens Arbejderne jublede fra hele Salen. Da
hun døde gav den katolske Presse hende det
Eftermæle, at hun havde været noget nær det
bedste Menneske i hele Landet og i mange Maa-
der et Mønster til Efterfølgelse for de Troende.
Jeg hørte
Henri Rochefort
tale til Folket fra
en Droske, da han kom hjem efter Forvisningen
til England; Begejstringen var naturligvis stor,
men han blev ikke folkelig. Hans vittige Artikler
i Intransigeant læstes mest af Frankrigs Droske-
kuske; men den gamle Markis, som aldrig brugte
sin Adelstitel, var ikke Partimand og endte helt
udenfor Arbejderbevægelsen.
Dens Centrumfigur blev
Jaurès
; det var en
Fornøjelse at høre ham i Deputeretkammeret
eller i Salle Wagram; hans Veltalenhed gik højt
over hvad man var vant til hjemme fra naar
Formanden i Folketinget ringede med sin lille
Bordklokke — i Deputeretkammeret var det en
Stormklokke — og sagde: Det ærede Medlem
har Ordet for en kort Bemærkning! Jaurès var
ikke til at standse;
Deschanel
, den senere Præsi
dent for Republiken, kunde sidde rolig tilbage
lænet i sit ophøjede Formandssæde og følge
Gangen i det Bulder der rejste sig nede i Salen,
hvor Hænder knyttedes mod Jaurès, Pultelaag
demonstrerede i Takt, og Rigsdagsbetjentene
lavede Afspærring for at hindre Slagsmaal; om-
En Utopists Historie.
8
113