122 / 170
119
havde Talent, men var aldrig slaaet igennem
og klarede sig ved Optræden i Foreninger, hvor
han foredrog patriotiske Viser og skaffede sig
Titlen
Danmarks Dybbølsanger
, som han satte
megen Pris paa. En Aften traf jeg sammen med
ham i Tivoli og fik ham til at fortælle om sin
Deltagelse i Slaget paa Dybbøls Banker; han
fortalte godt; paa det mest spændende Punkt
afbrød jeg ham interesseret og spurgte: Jamen
hvad gjorde saa De, Nielsen?
— Hvad jeg gjorde, svarede Dybbølsangeren,
jeg smed sgu Geværet og løb!
Arbejderbevægelsen hos os er Partimilitarisme,
men efter Alliancen med Bourgeoisiet har man
halet lidt ind paa de stærke Ord. Storborger og
Proletar bruges kun ved festlige Lejligheder, de
figurerer som gamle Faner hentede frem fra et
Krigsmusæum; men i Frankrig bliver der aldrig
Fred mellem »dem der har for meget og dem der
har for lidt.«
Zola
sagde: »Hvad er de gode Bor
gere dog for nogen Slubberter«;
Anatole France
stillede sig paa Bombekasternes Side; i en Rets
sag i Paris saa sent som i 1925 begyndte flere
af Vidnerne deres Forklaring med at sige til
Dommeren: »Jeg maa paa Forhaand gøre Dem
opmærksom paa at jeg foragter Statens Love og
dens Retspleje.« Altsammen utænkeligt hos os.
»Vi lærte, lig den brogede Flamingo, at staa i
lange Tider i de flade Damme.«