128 / 170
125
og Dressur. Da jeg saa
Rodins
Statue af Balzac,
forekom alt fra
Thorvaldsen
til
Sinding
mig
smaat, det vil sige mindre end det i Virkelig
heden var; thi derved at noget er større for
ringes andet ikke, det er kun Tilskueren der
kommer til at se højere. Brygger
Carl Jacobsen,
der ifølge egen Indrømmelse aldrig købte Kunst
før Priserne havde vakt hans Opmærksomhed,
kunde have sparet en Mængde Penge ved at lade
mig besørge hans Indkøb i Paris i Halvfemserne.
Jeg mindes Malerier der debuterede med Salgs
priser paa nogle hundrede Francs men i Aarenes
Løb steg til Titusinder.
Man maa beundre de offentlige Monumenter
i Paris, og tænke med Bedrøvelse paa vore egne.
Hvem skiller os af med de to gamle Herrer i
Lænestolene foran det kongelige Teater og Hall
i Søndermarken? Hvad skal vi med Nilen og
Tiberen ved Søerne, hvor der skulde staa Statuer
af en dansk Aa og af Øresund? Hvorfor troede
man ikke vor berømte Mæcen, naar han tilstod
at han elskede Kunst men ikke forstod sig sær
ligt paa den? Kan vi for Resten ikke blive af
med det Ord »Kunst«? Hvor begynder en Kunst
ner, hvor hører han op? Lad os kalde de Men
nesker for Malere, Billedhuggere, Forfattere,
Skuespillere og saa videre; det andet er Civili
sationsskaberi. Man skal ikke sige: min Kunst,
men ganske jævnt: mit Arbejde.