132 / 170
129
og den er sundere. Under Krigen blev den for
budt, men den kunde uden Skade tillades igen;
det var forbavsende sjældent at træffe paa en
fuld Mand i Paris, og naar man paa de store
Boulevarder saa en Kafegæst drikke mere end
en Aperitif, var det næsten altid en Skandinav.
De kendte Kunstner- og Studenterknejper har
man søgt at efterligne i Kjøbenhavn; men det
nationale hos os var Kridtpiben i Fiolstræde,
hvor
Holger Drachmanti
en Tid holdt til, og
Jærnskruen paa Gammel Torv, blandt hvis Stam- *
gæster Maleren
Fridolin Johansen
og Digteren
Martin Koch
var de berømteste. Fridolin, som
Zahrtmann regnede for en af sine mest lovende
Elever, endte med at sætte sit Talent i Spiritus;
han var Byens originaleste Fortæller og en bedre
Skæbne værd. Jeg besøgte ham paa Kommune
hospitalet, hvor han en Overgang var indlagt
for Delirium og berettede uhyre fornøjeligt om
sin mærkelige Sygdom. En Gang blev han vred
paa mig; jeg sagde at han ikke længer kunde
skælne Farver fra hinanden, og da svor han en
høj Ed paa at han skulde vise os noget andet.
Men det blev aldrig til Alvor; det var ikke Bru
gen af Spiritus han elskede, det var Misbrugen.
En Overgang var han meldt ind i en Afholds-
loge, og hans Fortællinger om Medlemmernes
Liv sammen med »Broder Fridolin« var ustyrligt
morsomme.
En Utopists Historie.
9