130 / 170
127
Ovre i Studenterkvarteret i Paris besøgte jeg
en Gang
Herman Bang
for at faa ham til at
skrive noget til Arbejdernes Almanak, der lige
var startet. Han boede i et fint Hotel og kom
ned i Salonen stø ttet til en uniformeret Tjener,
sank om i en Lænestol og fortalte at han havde
været dødssyg hele Natten. Det gjorde ingen
Indtryk paa mig, for jeg havde oplevet det før.
Min Mening er at Bang kun fejlede dette ene
at han hørte til »det tredie Køn.« I hans Roman
Mikael er en af Hovedpersonerne, Mesteren kal
des han, nænsomt skildret som homoseksuel og
gjort til Franskmand. Saa vidt jeg kan skønne
er der langt flere homoseksuelle Mennesker i
Byer som Kjøbenhavn og Berlin end i Paris
med dens mangfoldige uautoriserede Ægteskaber;
de modvirker Unatur. Bang bør for Resten roses
for det Mod hvormed han vedgik sine Tilbøjelig
heder og forsvarede sig overfor vort Politi, der
vistnok ikke var uden Andel i hans Rejse til
Amerika, hvor Døden naaede ham.
Da jeg gjorde mit første korte Besøg i Paris
i Udstillingsaaret 1878, saa jeg ofte militært ud
styrede
Børnebataljoner
drage gennem Gaderne;
men da jeg kom igen elleve Aar efter, var de
forsvundne. De pyntede ikke; der var noget tysk
over dem. Idealet maa her blive »den mekaniske
Soldat« som er opfundet af den norske Ingeniør
Aasen.
Under Verdenskrigen var de mest be-