133 / 170
130
Som Franskmændene er ædruelige er de ogsaa
sparsommelige. Næsten alle Arbejdere ejede en
Sparekassebog; fødtes der dem en Datter, be
gyndte de straks at sætte Penge fast til hendes
Medgift. Naturligvis er der bleven svindlet paa
denne Sparsommelighed; jeg oplevede
Panama
Skandalen
, der ramte saa at sige hver eneste
Familie i Landet. Rigsdagen var bestukket med
Millioner og atter Millioner. En Dag stod der i
en Avis at en gammel anset Rigsdagsmand
havde taget mod 100.000 Francs; en af hans
Venner styrtede hjem til ham: Se her, se her!
Den gamle læste roligt hvad der stod om ham;
saa sagde han:
— Herregud, hvem afos har ikke faaet 100.000!
Denne lille Historie tyder paa at Parlamen
tarismen er naaet langt videre der nede end hos
os. Hvor elegant det hele foregaar, viser det
morsomme Præsidentvalg i 1895. Da Meddelelsen
om
Felix Faures
uanede Sejr ved Kongressen i
Versailles naaede Paris, var der ikke andre end
de politisk interesserede der vidste hvem han
var; Folk gik ind paa Cafeerne og slog op i
Vejviseren, og den oplyste at det var deres
Marineminister. Imidlertid opstod der det Rygte
at
Felix Potin
var bleven Frankrigs Præsident,
og ham kendte hele Byen; det var dens største
Urtekræmmer, Indehaver af en Kæmpeforretning
paa Boulevard Sebastopol som er populær den