119 / 170
116
agerede Guds Advokat, en anden Djævelens Ad
vokat, og paa Dagsordenen satte man et aktuelt
Æmne, saasom for eller imod Socialismen. Denne
Komedie, hvor Djævelen altid var fordømt til
at trække det korteste Straa, vakte Harme. En
Aften da de to Advokater var i Færd med at
opbygge et Slags kristelig Socialisme, stormede
en Skare Arbejdere Kirken, og det kom til et
frygteligt Slagsmaal; Medlemmerne af de katol
ske Foreninger slog Vagt omkring Prækestolen,
hvorfra Guds Advokat hurtigt deserterede; der
imod maa det siges til Djævelens Ros at hans
Repræsentant holdt Stand som en Mand; Menig
heden samledes foran ham og sang: Je suis
chrétien, jeg er Kristen! Modstanderne sang La
Carmagnole :
E t le Saint-Père au Diable,
vive le son du canon !
(Og Fanden tage Paven i Rom,
leve Kanonens Bom)!
Imens fløj Kirkestolene frem og tilbage som
Kasteskyts, og der var rent ud sagt et ugudeligt
Spektakel, indtil Politiet kom og drejede om for
Gasbelysningen, saa alt laa i et Mørke som Ver
den før Skabelsen. Denne Form for Gudstjeneste
hørte snart op.
Noget lignende oplevede jeg en Gang da So
cialdemokraterne holdt et stort Møde og Socia
listerne stormede Salen. Jeg klatrede op i et