40 / 170
37
Ordsproget siger jo at vil du vente, kan du blive
Konge a f Sverrig.
Louis Pio
v a r en a f hele Folket usselt behandlet
Mand. En Mand der v a r forud for sin T id , vil
Folket undskylde sig m e d ; men Sandheden er
at det v a r de andre der v a r bagud. N aar der staa r
i Socialdemokratiets Jub ilæ um sskrift, 50 A ar
senere, at Arbejderne modtog Pio med B ege j
string, er det bevidst Usandhed ; de modtog ham
med Ligegyldighed eller ligefrem M istro. F ra
P io
,
B rix
og
Geleff
startede Socialismen og til de kom
ud a f Vridsløse Fængsel, v a r det
Ploug, B ille
og
Rimestad
der v a r den danske Arbejderbevægelses
Førere; kortsynede Førere ganske v ist, for da de
for nogle anonyme Rigmænds Penge købte Pio
og Geleff til at rejse ud a f Landet — B rix v a r
dødsmærket — troede de n aivt at »her b lev ald rig
500 Socialister i Danmark«. Regnestykket v a r saa
galt som vel muligt. Men til at begynde med gik
det store F lertal ganske v ist imod Socialismen,
nærmere bestemt imod P io ; de der husker den
Tids Strejker ved a f E rfa rin g at de fleste A rb ej
dere va r Skruebrækkere, i enkelte F ag som T yp o
grafernes v a r de det næsten allesammen. Da
Wiinblad
i 1881 b lev Redak tø r a f Social- Demo
kraten, tog han en forhenværende Strejkeb ryd er
til Redaktionssekretær, den fortræffelige T ypog raf
Adolf Decker
, der aldrig m aatte høre et ondt Ord
af den Grund, F lertallet havde nemlig været paa