42 / 170
39
»Stormester« stod fattig og forladt, da Abonnen
terne faldt fra B lad e t, og Ondskaben eller Uviden
heden fortalte at han berigede sig paa Arbejdernes
Bekostning — hvad har de ikke oplevet sid en ! —
holdt han en Søndag E fterm iddag et Møde ude
paa Fælleden sammen med Baronesse
Liljencrantz.
Der kom ikke over 100 A rbejdere. Han v a r for
ladt, forraadt.
Som Taler v a r Pio god ; hans A visartik le r v a r
i Reglen Oversættelser, saaledes den berømte
»Maalet er fuldt«, en Bearbejdelse fra T y sk i An
ledning a f den store Murerskrue; S trejke er et
senere Ord, men det oprindelige Skrue er bevaret
i Skruebrækker. Pio v a r B aneb ryder, og senere
har den danske Arbejderbevægelse kun haft
Førere.
Skal H alvfjersernes sociale Røre bedømmes
rigtigt, maa ogsaa Overklassens Uvidenhed med
regnes.
Georg Brandes
har hudflettet den alm in
delige Mangel paa Begreb om hvad det v a r der
foregik ude omkring i E v ro p a . Men v i træ ffer det
samme Fænomen længere tilbage, da
Peter Andreas
Heiberg
b lev land sforvist, da Doktor
Dampe
sattes
i Fængsel, da
Frederik Dreier
— ifølge Brandes
en a f Nationens faa daværende Begavelser —
skrev at Socialismen nærmede sig. De gode B o r
gere forskansede sig bag de gamle Volde, hver
Gang noget n yt vilde b ryde ind over dem.
Som ungt Menneske m aatte jeg i 1876 fly tte