48 / 170
jeg a ld rig h a ft noget S v a r paa d e tte Spørgsm aal.
Anb ring e sig i en au to riseret Baas? D e t tilta le r
mange, og tilsyn eladende er der ik k e and e t a t
gøre. Jeg prøvede paa a t høre Forelæsninger over
J u ra ; de fo rekom m ig afskræ kkende. E n T id over
værede jeg U ndervisn ing en i Sprog og endte i
F ran sk, h vo rved jeg erh verved e m ig S tu d en te r
navn et Jean Jacqu es; men det b lev ik k e til noget
før jeg rejste udenlands og tog fa t h e lt paa egen
H a a n d . T il F ilo s o fikum havd e v i Professor
Hee-
gaard;
han b le v nogen T id e fte r en a f Landets
mest om ta lte Mæ nd , id e t han und er en Sygdom
g ik over til K ris ten d omm en og v end te Ryggen
til a lt det han tid lig ere havd e læ rt de unge S tu
denter. Hos dem er religiøse Anfægtelser sjæ ldne;
de glider le t hvo rhen de nu en G ang skal, og større
Fo rand ring paa et M enneske gør T rossam fundet
heller ik k e . Jeg h a r fo r m it V ed komm end e a ld rig
opdaget a t nogen v a r »B randesianer«; og dog har
jeg k en d t de tre B rød re B randes og væ ret med
ved S tuden tersam fundets S tiftelse.
Georg Brandes
har fra la g t sig denne Partibenæ vnelse, som v is t
nok er s ta rte t a f
Rudolph Schmidt
og senere b lev
populariseret a f
A lfre d Ipsen,
der en T id redige
rede B la d e t F ritæ n keren og hørte til dem som
gik meget igennem fo r a t naa tilbag e til deres
kristne U d g an g sp u n k t. D e r h a r desuden væ ret
Brandesianere længe før B randes, om m an tø r
sige saadan, fo r Eksem pel Filosofen Professor
45