EnUtopistsHistorie

Brøckner;

hans Forelæsninger A a r e fte r A a r for

unge S tu d en te r er s ik k e rt n aaet dybere end det

g lim rende F y rvæ rk e ri som B randes fik sat til

V e jrs fo r en lille K lik k e M ennesker inden sin

L a n d fly g tig h e d .

Personlig er jeg som sagt a ld rig s tød t paa en

B randes ianer. D e t ligger ogsaa deri a t B randes

v a r n e g a tiv ; v i ved in te t, sagde han en Gang,

abso lut ingen T in g ! D e t er ik k e ju s t et O rd m an

kan sam le en M enighed om ; den Slags F o lk ved

jo netop en forbavsende Masse. Selvfølgelig h a r

han ik k e k u n n e t undgaa a t rende mod K irk e 

m u ren ; men h v o r v irk e d e det svagt i Samm en lig 

ning med

Søren Kierkegaards

positive S to rm lø b

in d e fra T em p le t. B randes b rug te en G ang de O rd

om sig selv: »Ich was m ich b e tr ifft bin iib e ra ll

Feuer;« paa saadanne O rd v a r det m an gjorde

ham til A n tik ris t, D jæ v e len , den evige Ild s F y rs te .

D e t danske F o lk , der i sin T id fa ld t fra K a th o -

licismen over i P ro testan tism en som en K lu d e 

d u k k e , k a ld te ham »en F rafalden«. H v a d U n d e r

a t han haanede disse O verløbere ved a t svare dem

a t han un d e rtid en fø lte sig som den eneste Ik k e -

Jøde i denne N a tio n a f Jøder fra R eligion til

N a v n e , o p k a ld te som v i er e fte r P e te r, Johannes,

Pau lus, osv. osv. E n d e lig h a r B randes energisk

fra la g t sig a t have p a a v irk e t F o lk e t. E n A fte n i

S tu d en tersam fu nd et i B adstuestræ de stod en

Bonde op og spurgte h am h v o rfo r han a ld rig kom