52 / 170
49
en K n ip p e lm id d a g sagde til os tre Gæster der v a r
indlogerede hos h am : »V ill h errarne t a ’ en sup;«
men det stød te m ig a t da v i v a r fæ rdige med
Smorgåsen og Snapsen og kom til Sæde ved
Bordet, sagde B ispen : »V ill gossen lasa.« Denne
Bordbøn v a r m ig fo r m eg e t; det an d e t gled kun
a ltfo r godt ned. P a a en T u r ud i Omegnen i C hara
bancer med en U n iversitetspro fessor og et F laske-
foer i hver Vogn h o ld t v i ved alle K ro e r. Jeg d ra k
B rorskaal med Svenske Jonas, T u re P e tré n , K a lle
L in dm an n , B iskoppens Sønner og mange flere.
D e t maa vel have væ ret B ellm ans A a n d der levede
den Gang, men maaske havd e m an m isfo rstaaet
ham .
H v a d der delte den T id s S tu d en te r v a r som
allerede sagt h verken V id en skab eller R e lig io n ;
vordende S tatsembedsmænd er temm elig lige
glade med begge D ele, det er desuden vanskelige
T in g a t binde an med fo r U ngdomm en . U lig e
nemmere er det med P o litik , og der delte m an sig.
Ved S tudentersam fundets Udskillelse fra S tuden
terforeningen, »S lavekirken«, i 1882, er det P o litik
man støder paa alle V e g n e ; det v a r
Estrup
og hans
Provisorier m an sloges for og im od . E n a f de mest
virksomme ved Sam fundets O p re ttelse, stud .
polyt. senere Grosserer
L . Kristensen
leverede
Stof til de A rtik le r jeg skrev i So c ia l-D em o k ra ten
imod Professor Goos, da han i 1884 fa ld t for
Skræddermester
P . H o lm
i K jø b en h a v n s 5 te
En Utopists Historie.