t
— N e j, svarede jeg, han er ik k e en G ang r a m t!
— J a h v ad S a tan k an det saa n y tte ! udb rød
R um p , h v o re fte r v i fulgtes ad hen i B ad stu e
stræde for a t ko lp o rte re den sørgelige N y h e d .
S tuden terne i S am fu n d e t v a r de eneste som
viste Ju liu s Rasmussen S ym p a ti, og da han nogle
A ar e fte r døde i Horsens T u g th u s , sendte de en
K rans til hans K is te . D e rim o d sparkede Social-
D em o kra ten h am straks fra sig; men derom n a a r
jeg komm er til en O m ta le a f Pressen.
D e t vanskeligste a t tage S tillin g til v a r den
Gang Skattenæ gtelserne og R iffelbevæ gelsen. I 84
og 85 havde v i nogle A fte n e r D iskussion herom i
Sam fundet, men da v i ogsaa a f og til d rø fted e
Spørgsmaalet om a t vende tilb ag e til den gam le
S tuden terfo ren ing , v a r der selvfølgelig ik k e S to f
i de unge S tu d e n te r til et re v o lu tio næ rt S ta n d
pun kt, og de æ ldre v a r ogsaa delte .
H ø ru p
,
J . K .
Lauridsen
,
Poul Sveistrup
,
F . Hendriksen
m . fl.
va r stem te fo r social K r ig ; men
Frede Boisen
fo r
klarede os en A fte n »Skraaplanets Teori« og h o ld t
paa »Lovens Grænse«; og
Georg Brandes
troede som
sædvanlig paa In g e n tin g . D e t samm e Kæ v l om
for og im od Lo ven havd e de ind en fo r Socialdemo
k ra tie t ; jeg h ar h ø rt P .
Knudsen
sige a t A rb e jd e rn e
»først skulde tage K a s te lle t og siden Am alienbo rg«,
men det endte med a t Partiled elsen svingede om
bag Loven, h v o r der ogsaa v a r bedst fo r den a t
være. D e rim o d v a r
Hø rup
u tv iv ls om t »imod F o r




