60 / 170
Begivenhed k a ra k te ris e re r h am god t. H a n v a r en
Overgang O rg a n is t, saa v id t jeg husker i Horsens;
den landskend te In d re Missions Præst
Vilhelm
Bech
skulde præke der i B y en , og Jerichau sendte
Bæ lgetræderen ned fo r a t spørge Præsten h vad
han v ild e præke over. H v o rfo r v il O rganisten vid e
det? spurgte V ilh e lm Bech. Jo , sagde Bæ lgetræ
deren, O rganisten v ild e da spille noget som passede
til Præstens T e k s t. N a a , ja jeg præ ker over J e ru
salems Ødelæggelse, lød S v a re t. D a Jerichau fik
den Besked oppe ved O rge let, spekulerede han l i d t ;
pludselig tr a k han alle Registrene ud, slog begge
A rm ene ned over T ang en te rn e , og O rgelet gav et
B røl ud over K irk e ru m m e t. Ko rpersonalet ilede
forfæ rdet t il. M en h vad v a r dog det, Jerichau?
— D e t? svarede han . D e t v a r Jerusalems Øde
læggelse !
E n lille K lik k e i S tu d en tersam fu nd et dannede
de teaterinteresserede; der v a r
K a rl M antzius
og
Poul Nielsen
som g ik til det kongelige T e a te r,
og den m eget form uende
Lindemann
som blev
D ire k tø r ved K a sino . Nogle a f dem h o ld t en k o rt
T id til i
M a rtin Jørgensens
D ram a tis k e K lu b ,
hvor jeg ogsaa saa den senere Skuespiller
R ing.
Denne M a rtin Jørgensen v a r en O rig in a l; da han
syntes han manglede Dannelse, gav han sig til
at gennemlæse et Konversationsleksikon , alle
B ind fra A til 0 . H a n d re v sin K lu b op til Fo re
stilling og B a l i Prinsens Palæ , og senere kom