66 / 170
63
kunde.
Edvard
v a r en S lid er.
Georg
kom a f og til
farende ind i de to smaa R ed aktion s stu er i T o rd e n
skjoldsgade, slængte en stor blød H a t fra sig og
gav sig til a t gnistre, saa v i smed Pennen og hø rte
efter, in d til han e fte r en h a lv T im e s Fo rløb p lu d
selig, tilsyn elad end e for selv a t sætte P u n k tu m ,
greb H a tte n og fo rsvand t m ed et k o rt F a rv e l. E n
D ag fo rta lte han m ig om sine Besøg hos K ro n
prins F re d e rik og om sin Fo rkæ rlighed fo r P rins
H an s, »H offets største Begavelse«. E n anden Sam
tale husker jeg . B randes kom a ab en b a rt fo r a t
faa L u ft ; han kastede et B lik ind i det tomm e
Sideværelse og tog saa fa t med den ene T ilh ø re r.
B jørnstjerne Bjørnson
havd e sendt h am et B re v ;
Brandes citerede, der stod i d e t: »Men jeg v e t
noget om Dem .«
— Og ved D e saa h v ad det er han ved? Jo han
ved a t jeg h a r ligget paa Knæ for en norsk D am e !
K u n s tp a v s e . B randes foer v id e re , og jeg vid ste
ikke h vad jeg skulde sige til a lt d e tte , saa det v a r
m ig en Lettelse a t han med et brød a f, tog H a tie n
og fo rsvand t.
E rik Skram
v a r M o rgenb ladets R ed a k tio n s
sekretær til jeg b le v hans E fte rfø lg e r. H an s P rin
cip v a r det den G ang nye a t h v e rt eneste B id rag ,
selv smaa N o tits e r, skulde gennemskrives til det
fu ld kom ne. D e t b rag te ham b l. a. i K o n flik t med
Teate ranm e ld eren
Sophus Schandorph,
der ik k e
havde samme gode P rin c ip og nødig fa n d t sig i