70 / 170
67
D e t endte med
den store U d vandring
, som det
kom til a t hedde.
Hø rup
b le v sagt op til U d lø b e t
a f D ecem ber 1883, og i de sidste U g e r passede jeg
B la d e t næsten h e lt alene. E n D a g spurgte han
m ig om hvem a f M ed arb e jd e rn e der b le v ;
Kors-
gaard
b liv e r, sagde jeg.
— N a a , udb rød H ø ru p , d e t v a r jo g o d t!
H a n og Korsgaard v a r Dus fra S tuden terdagen e,
men som P o litik e re skiltes de, og H ø ru p v a r bidsk
mod dem han ansaa fo r m od erate, skøn t hans
egen R ad ikalism e ik k e g ik v id t. H a n troede paa
B ønderne, men fik dem egentlig ald rig m ed sig.
Megen P ris satte han paa
Jens B u s k
, der senere
g ik over til K ato lic ism e n . Denne v e lta le n d e J y d e
fo rklared e m ig en G ang h vo rfo r han netop havde
sagt a t ingen v ild e give »25 Øre« fo r a t faa Konge
dømm et tilbag e, hvis v i b lev a f med d e t.
— J o , sagde Jens B usk, fo r hvis a havd e sagt
a t ingen v ild e g i’ re t meget fo r’e t, saa havd e F o lk
ik k e ku n n e t house d e t ; men 25 Ø re, se det k u ’ de
hou se!
D e t v a r udmæ rket regnet ud.
D a
Hø rup
om sider b lev M in is te r aabnede han
som b ekend t for T ra fik e n gennem P o rten fra
Kongens H a v e ud til Gothersgade, h v ad ubeg ri
b elig t nok ingen havd e fu n d e t paa fø r. M o d hans
S ta tu e kan der med god G run d protesteres; men
S tatu en er yp p e rlig , den T id s lille D a nm a rk s h i
storie lyser ud a f den, og det er fo rbløffende a t
5*