74 / 170
71
mokrat. Heller ikke Teologen
Borgbjerg
v a r ret
troende da han kom til B lad e t, men han b lev det
hurtigt.
I det faste Personale v a r
Anton Mundberg
V ete
ranen. Han havde virk e t sammen med selve
»Stormesteren« og stod sig ikke godt med den
Partik likke som v a r ved at danne sig. Derfor v a r
det nærmest et Tilfæ lde at Mundberg omkring
Aarhundredskiftet b lev v a lg t ind i Land stinget;
det v a r nemlig Meningen at en anden skulde have
haft P ladsen, og U lykken skete paa et Møde hvor
der ikke blev passet rigtigt p a a ; man kom med
det grimme Angreb paa Mundberg at han skyld te
Penge bort efter en gammel F allit ovre i Jy lla n d ,
og da K likken s K and id at ikke tog A fstand fra
denne Bagholds-Sigtelse, slog Stemningen om til
Fordel for Pioneren fra Socialismens første Dage.
A t
W iinblad
ikke altid v a r K likken s Mand viste
sig mange A ar efter da han m aatte vige for
Borg
bjerg;
selv har han som disciplineret Partifæ lle
hævdet at han gik paa parlamentarisk V is, men
det er kun en pæn Omskrivning for at han blev
klemt bort fra Redak tø rstillingen ; de Indviede
ved at endnu den Dag B orgb jerg b lev v a lg t til
Redaktør havde W iinblad tænkt paa at gøre
Modstand og søge Genvalg for et A a r. Med hans
Fald forberedtes A lliancen mellem det danske
Socialdemokrati og Kejsersocialisternes Agent
Helphand
, kaldet
Parvus
, den A lliance der nær