76 / 170
7 3
han sad og sk rev, og jeg kom ikke længere end
til denne ene R ep lik :
— Hør, W iinblad, hvorfor fik du og jeg ikke
noget?
Han saa langsom t op, drejede igen Hovedet
langsomt tilbage, og skrev langsomt videre. Ud
vendig rolig. Ikke et Ord. Og aldrig har jeg for-
staaet ham bedre. Je g sagde heller ikke noget;
men det klukkede inden i m ig. Man kan nemlig
ogsaa le a f en pæn M and; man kan le a f sig selv,
om det skal væ re. Og det gjorde jeg. Men A rb e j
derne fik aldrig noget at vide om
M arga rinen
,
ligesaa lidt som de senere i Krigsaarene fik noget
at vide om
Kullene.
Mange A ar efter tra f Partiklikken en hemmelig
A ftale med De Forenede Pap irfab rikker om b illi
gere
P ap ir
til den socialdemokratiske Presse end
til »Kapitalistpressen«. En Dag kom der fire P ap ir
arbejdere hjem hos mig og spurgte om jeg kendte
noget til det. Omtrent sam tidig fremdrog
Gerson
T rier
Sagen i Kontrahen tforsam lingen; det d rej
ede sig om Hundrede Tusinder som der i ti A ar
ikke v a r bleven aflagt Regnskab for. Gerson
Trier blev huj et ned og tvunget ud a f P artiet.
Men Papirarbejderne fik kort efter Lønforhøjelse,
og det v a r noget de ikke havde oplevet i de sidste
ti A a r ! Proletariatet vid ste naturligvis ikke mere
om Papiret end om Margarinen og Ku llene. Det
va r »en Forretningshemmelighed«.