80 / 170
77
va r fra Ukraine og kendte personlig en hel Del
a f Mændene fra Revolutionen i 1 9 1 7 ; han fortalte
mig en Gang efter den T id at Lenin v a r en ærlig
Idealist, men T ro tzsky en Slubbert. Det v a r
vistnok ikke helt forkert.
Den der stod mig nærmest v a r C.
E . Jensen
,
en støt Ole Ligeglad, i L itteratu rkritiken ikke saa
lidt a f en Sancho P a n s a ; han afbalancerede min
Idealisme i Skyerne. Je g har a f og til væ ret hans
Medarbejder; bl. a. har jeg skrevet Kapitlerne
om F ritz Jiirgensen og de franske Tegnere i C. E .
Jen sen K arrikatu ralbum .
Mange Fagforeningsmænd kom og gik i Dagens
Løb . V i havde faaet Telefon, noget i den Grad
sjældent at Folk bad om at faa L o v til at se den;
der v a r ingen Central og kun Forbindelse med
T rykkeriet, og naar de fik Rø ret for Øret, stod
de og vidste ikke hvad de skulde sige, saa besyn
derligt forekom det dem. Besøg havde vi jævn lig
a f en Mand som Politidirektøren havde sat til at
passe paa os, Overbetjent
Rudolf Petersen;
han
stod paa bedste Fod med os allesammen, og saa
snart han viste sig, kom der 0 1 og Cigarer paa
Bordet. N aar han saaledes havde overbevist sig
om at Revolutionen endnu ikke v a r i Anmarsch,
gik han hen paa Raad - og Domhuset og aflagde
Rapport.
Under disse hyggelige Forhold v a r vi naturlig
vis ikke bange for at gaa rundt omkring B yen s