81
og sendte Socialen en Indbydelse; det gik saa til
paa den Maade at Formanden traad te frem med
tre Søm og sagde: Saa siar jeg det første Søm i
for Gud F ad e r! Saa siar jeg det andet Søm i for
Gud S ø n ! Saa siar jeg det tredie Søm i for Gud
den Hellig A and ! Og Fanen v a r natu rligvis rød.
Her v a r Po litik og Religion gaaet op i en højere
Enhed ; og det er bag denne Fane at hele Op-
marschen til Regeringspladserne er foregaaet.
A t Arbejderbevægelsen fra første Færd har
haft taabelige Modstandere, har nærmest skadet
den. De andre B lades Medarbejdere vilde saaledes
ikke sidde til Bords med os, og Uvidenheden om
Socialismen delte de med deres Læ sere; selv blandt
Arbejderne v a r der Uklarhed, og det er der da
endnu. E strup s Tilhængere ligefrem hadede o s;
det gav Anledning til at hele Redaktionen blev
forsynet med Revo lvere. Je g husker ikke om det
v a r den Gang jeg som Referent ved Højres Grund
lovsfest i Kongens H ave v a r nær ved at blive
sm idt i Springvandsbassinet, hvor jeg skulde
druknes paa 6 Tommer V an d ; nok er det a t vi
en lang Tid gik hver med en R e vo lv er som blev
betalt a f Partiet. P aa en stor Væ gtavle havde vi
tegnet et Billede a f Krigsm in ister
Bahnson
, og
ham øvede vi os paa. Det gik godt indtil B y
drengen en Dag fik fat i Redaktørens R evo lv er,
skød sig i en Finger og satte Kuglen ind i V indues
karmen hos en ung Dame lige overfor. E fte r den
En Utopists Historie.
6




