89 / 170
86
Mange A ar efter hørte jeg den sindrige Hypo-
these blive frem sat, at den rigtige Morder, vores
Morder, skulde være indentisk med en vis
Help-
hand
kaldet
Parvus
som v a r indlogeret hos Partiet
her i K jøbenhavn i K rigsaarene. Meget taler for
d e t; men jeg v a r ikke længere blandt de Indviede
og kan altsaa ikke sige noget afgørende herom.
En Gang om A aret v a r der politisk Folketæ l
lin g ; det v a r paa Grundlovsdagen. Der v a r tre
Fester, Højres, de Liberales og Socialdemokra
ternes, og da gjald t det om at være de fleste.
Deltagerne i Togene b lev talte a f Venner og
Fjender, der blev lagt lidt til og trukket lidt fra,
og Arbejderne triumferede altid . Det v a r en billig
Glæde. Senere er man kommen bort fra denne
Tæ lling som er ganske m eningsløs; i et Land med
400.000 Gaardmænd og en voksende Mængde
Statshusmænd og Statsfunktionæ rer kan F lertallet
aldrig væ re paa Arbejdernes Side. En T id fik en
Taler ved Arbejdernes Grundlovsfest 75 K roner i
Diæter og en D irigent 40 K ron er; det er bleven
benægtet og m aatte ophøre da det ikke længer
lod sig skju le. V a r det for Resten saa slem t? P .
Holm
tog 50 K r. for et Vælgermøde i sin egen
K red s. Senere b lev man ganske anderledes klar
over at Pengene lugter ik k e; i K rigsaarene stak
man dem ugenert i meget rummelige Lommer,
og denne ligefremme Maade at tage det paa er
ogsaa den pynteligste.