85 / 170
82
Begivenhed forsvandt Revo lverne, og der skete
ikke større Skade.
E t Revolverskud faldt der dog som kom til at
angaa o s; det v a r da T yp o g ra f
Julius Rasmussen
den 2 1 . Oktober 1885 skød paa
Estrup.
Den A f
ten v a r der en stor Debat oppe paa Social-Demo-
kratens K on to r;
P . Ho lm
,
Hørdum
og de øvrige
Politikere holdt paa at man skulde børste denne
A rbejder a f sig, skønt han ikke havde gjo rt andet
end rettet sig efter hvad Oppositionspressen,
ikke mindst Social-Demokraten, havde skrevet
om E stru p ; han havde bare taget det for A lvo r.
Næste Dag bragte B ladet en ynkelig T ilbagetogs
artikel om Ju liu s Rasmussen, der stempledes
som Syfilitik e r og Abonnent paa Dagens N yhe
der! Denne Gemenhed pyntede ikke paa P artiet.
Selvfølgelig faldt det ikke nogen ind at spørge
Arbejderne om deres Mening; jeg mindes ikke
at det nogensinde er bleven gjo rt. N aar der fore
lagdes Resolutioner paa store Møder, v a r de altid
tryk te i F o rvejen ; og skulde der væ lges R igsdags
kandidater, v a r det afgjort førend de ærede Væ l
gere fik »Afgørelsen«. Undtagelser kunde vel ind
træffe, som med Mundberg, og et andet Tilfælde
har vi i
A . C. Meyer.
K likken vilde holde ham
ude i 1894, da Kransekagen skulde skæres for
og fordeles efter den store Udvidelse a f Valg-
kresene; men Meyer foer ud i 13d e og satte Him
mel og Jo r d i Bevægelse, saa Vælgerne for en