75 / 170
72
havde kostet Borgb jerg hans M inisterstilling, og
ogsaa vilde have gjort det dersom Po litik over
hovedet kunde komprom ittere nogen.
Men en langt tidligere Begivenhed viser at
W iinblad b lev holdt udenfor a f dem der albuede
sig opad i Fæ llesskab. Det v a r den Gang
Hørup
startede Agitationen for »vort gode danske Smør«
og havde faaet Arbejderførerne over paa sin Side,
b l. a. ved at lade P .
Holm
og
Hørdum
overvære
Venstres Partimøder, hvad der aldrig stod noget
om i Partipressen. P ianofortearbejder
V . T . Holst
v a r sendt ud paa en Agitationsrejse med S lag
ordet: »Det
bedste
er ikke for godt til Arbejderne,
og det bedste er Smør.« Men saa hændte der dette
at en lille Mand fra Aarhus en Dag dukkede op
i K jøbenhavn og bankede paa henne i Rømers-
gade 24. Det v a r
Otto Mønsted.
Nøglen b lev drejet
om ind til Værelset bag Social-Demokratens E k s
pedition, hvor Partiets Spidser forhandlede med
Mønsted, og der blev kun lukket op hver Gang
Tjeneren nede fra Kælderen kom med Po rtvin .
Det varede i flere Dage. Saa rejste Mønsted tilbage
til Aarhus, Pianofortearbejder
Holst
b lev kald t
hjem og fik nye In struk ser; herefter rejste han
ud m ed : »Det billigste er ikke for godt til A rb ej
derne, og det billigste er Margarine.« Han sagde
ikke ligefrem Mønsteds; for han v a r ganske u vi
dende om det hele. Hørup og sa a; han er nok
bleven forbavset. Men jeg gik ind til W iinblad ;