72 / 170
6 9
Da jeg v a r bleven arbejdsløs ved den store Ud
vandring, fik jeg nogen T id efter et B re v fra
Redaktør
Em il W iinblad
om at komme hen paa
Social-Demokratens Kon to r, Nørregade N r. 4,
da han ønskede at tale med mig. Det v a r om en
Ansættelse ved B lad et. A f Sam talen husker jeg
følgende:
— E r De Socialdem okrat?
— N ej.
— Det gør ikke noget; saa bliver De det nok !
Og jeg har virkelig haft Tro paa A rbejderbevæ
gelsen, men da den blev til Po litik , faldt jeg efter-
haanden helt f r a ; for det er v ist ikke værd at bruge
et stærkt Ord og sige at jeg blev Skruebrækker. I
saa Fald maa jeg svare at det v a r de andre der b lev
Skruebrækkere; i de A ar jeg derefter sk rev i B la
det fuldbyrdedes nemlig Partimarschen bort fra
Louis Pios
revolutionære Arbejderbevægelse over i
Wiinblads
socialistiske S ta t, langt borte fra Staten s
Tilintetgørelse som K a rl M arx havde fo rkynd t.
Slaget paa Nørre-Fælled b lev til Forliget med
A rbejdsgiverne i 1899, som igen førte til den første
socialistiske Minister i 19 16 og det første A rb ej
der^) Ministerium i 1924. Da v a r Socialismen sat
paa Hovedet, Principerne endevendte. A rbejderne
staar den Dag i Dag som Lønarbejdere under
H O S S O C I A L D E M O K R A T I E T .