EnUtopistsHistorie

som R e d a k tø r a f Frederiksbo rg A m ts A v is , og

det kund e jo væ re noget lignende han v ild e tale

med m ig om ; han v a r stor B la d u d g iv e r. Jeg kom

ind i Form andsvæ relset, og det b lev til h v a d jeg

nærmest v il kald e en hyggelig Passiar, trods A f

standen m ellem F o lk e tin g e ts F o rm an d og m ig .

L id t a f en E k s am in a tio n v a r d et, og jeg h a r som

allerede sagt a ld rig væ ret noget Eksam ensm enne

ske; B erg spurgte m ig h v ad jeg m en te om det og

det der havde staaet i M o rg enb lad e t, og som den

ærlige unge M a n d jeg v a r, svarede jeg aab en t

paa al T in g . D a jeg ik k e vid ste h v ad han v ild e

m ig , og han aldeles und lod a t fortæ lle m ig d e t,

g ik det rig tig godt i en lille T im e s tid ; fo r B erg

v a r overm aade elskvæ rdig a t tale m ed . Om sider

bød han F a rv e l, og jeg g ik tilbag e til K o n to re t.

H e r tr a f jeg

Edvard Brandes.

Jeg fo rta lte ham a t

jeg havde væ ret oppe paa Christiansborg S lo t og

h a ft en lang S am tale med B e rg , men a t jeg ik k e

anede h v a d det egentlig v a r jeg skulde der oppe.

— V e d D e ik k e det? sagde B randes ; det b lev

v ed ta g e t i Venstres Bestyrelsesmøde i A ftes a t

tilb y d e D em S tillin g en som R e d a k tø r a f M o rgen 

b la d e t.

B u m ! Jeg lo og slog m ig til Ro med a t det v a r

saamænd a ld rig gaaet god t, selv om jeg havd e

k la re t m in Ek sam en . B erg kund e fo r Resten gerne

have væ ret ligesaa æ rlig som jeg v a r d e t. M en

maaske v a r han bange fo r a t friste m ig netop til

Uæ rligh ed .