68 / 170
— V e n s tre er et usselt P a r ti; det kan ingen
T in g , ik k e en G ang gaa i S ty k k e r!
E n D a g spurgte jeg h am om det ik k e v a r en
F e jl a t V e n stre ingen P rog ram havd e, uden et
som v a r fuldstæ ndig g lem t.
— D e t gør ingen T in g , svarede H ø ru p , v i tager
a f S o c ia ld em o kratern es!
D e t slog t il; de første A rb e jd e rlo v e skyldtes
Berg
og
Hø rup ;
det v il væ re re tfæ rd ig t her a t til
fø je : og
Estrup.
V e d en anden L ejlig h ed spurgte
jeg H ø ru p om det ik k e v a r rig tig s t a t se a t b liv e
a f med S ta ts k irk e n .
— N e j, svarede h a n ; for fald e r S ta ts k irk e n b o rt,
b liv e r de M ennesker ik k e til a t s ty re !
Fo rho ld et m ellem
Berg
og
Hø rup
skildres bedst
ved a t sige a t de saa o n d t til h inan d en . D en A fte n
det store M øde i H e rth a d a le n ved Ledreborg havde
fundet S ted , v a r H ø ru p v red over Bergs T a le ;
den skulde have væ ret en F an fa re til Væ lgerne,
som v a r m id t i Skattenægtelses- og R iffe lrum m e
len, men den b lev et R etræ te signal. H v o r d a a rlig t
de kom ud a f det med h inanden mæ rkede jeg n a a r
jeg h ja lp Berg med a t læse K o rre k tu r paa de A r
tik le r han interesserede sig fo r; og ved det afgø
rende B ru d med H ø ru p b lev jeg paa en M aad e
selv b land et ind i d e t. D e r hændte nem lig d ette
a t
Berg
en D a g sendte B u d til m ig og bad m ig
komm e hen paa S lo tte t. D e t undrede m ig i og for
sig ik k e ; han h avd e en G ang tilb u d t m ig Pladsen
En Utopists Historie.
5