EnUtopistsHistorie

sen;

og den der ta lte bedst v a r

J . K . Lau ridsen

den populæ re »Je Kaa«, i hvem v i saa D a nm a rk s

vo rdende J u s titsm in is te r; han u d ta lte sine F o r

bogstaver paa J y d s k , d e ra f Ø g en avn et.

J . K . Lauridsen

v a r en sjæ lden Begavelse. E n

A fte n da S am fu n d e t d isku terede Bøgerne i det

gam le T e s tam e n te viste han sig som alles O v e r

m and i K end skab til Em n e t og tog som sædvanlig

Fo rsam lingen med sit o rig inale V id . D e t v a r v is t

ved denne L e jlig h ed a t han karakteris ered e den

a ltid mæglende Teolog

A . C. Larsen

som »et

Menneske der ik k e v ild e betæ nke sig paa a t h a l

vere Treenigheden«. Lau ridsen v a r ik k e skøn a f

Y d re , h vad han selv ko ke tte red e m e d ; da m an en

Gang v ild e have ham m e ld t ind i Foreningen til

Hovedstad ens Forskønnelse, sagde han N e j, men

tilb ø d a t stille sig v e lv illig t og forlade B yen i fire

U g e r. P a a et Væ lgerm øde i R ingstedkredsen v a r

der en som spurgte h am om han havd e væ ret

S o ld a t; Lau ridsen svarede paa sit brede B o n d em a a l:

— Jeg skal fo rtæ lle den ærede Forespørger h v o r

dan det g ik m ig paa Sessionen; da de saa m ig

fo rfra , saa sagde de: den K a rl kan v i b rug e; (her

brast hele Fo rsam lingen i L a t t e r ) ; men da de saa

m ig b ag fra , saa sagde de: V o rh e rre bevare os!

J u b e l; Lau ridsen v a r nem lig ik k e saa lid t ru n d -

ryg g et. E n Y tr in g a f ham i F o lk e tin g e t bør fris

fra Forglemm else; m an havd e d rø fte t en J e rn b a 

nelov og g ik over til a t ta le om et eller an d e t