14 / 470
WER GOTT VERTRAUT, HAT WOHL GERAUT.
M
e l l e m
vort Lands Håandværkere indtage Murerne en særlig Stilling.
De staa ikke helt som de andre. Og at det er saaledes, kan bl. A.
læses ud af de Segl, som forskjellige Byers Murerlav i Tidernes Løb have
brugt. Vi kunne se det af de trenedenfor afbildede Segl fra Kjøbenhavn,
Odense og Nyborg. Hvilke andre Lavs Segl vi
end tage for os, Bagernes
eller Skomagernes, Snedkernes eller Smedenes, da se vi i dem enten en el
ler flere Gjenstande, som det paagjældende Haandværks Udøvere frembrag
te, som f. Ex. en Kringle ved Siden af en Strut, en Hestesko sammen med
to korslagte Nogler, eller noget af det Værktoj, som Lavets Medlemmer
benyttede, og deromkring en Indskrift, som fortæller, at Seglet blev brugt af
det og det Lav i den og den By. Selv det allermindste Lav i den allerringeste
By møder med sit særlige Segl. Ethvert af dem vil være Noget for sig. Men
ud af de her afbildede Murersegl taler en helt anden Aand, vi møde her
Noget, der vil samle og ikke skille eller splitte.
Der er i dem afbildet forskj elligt Murerværktoj, hvortil for det sene
Nyborg-Segls Vedkommende endnu kommer en Mur med en Hvælving over.
Det er i Overensstemmelse med andre Lavs Segl, men nu kommer det Sær
lige: paa dem alle tre læses den samme Indskrift, der ganske i Modstrid
med de andre Lavssegl Intet fortæller om, at Seglet skal bruges af et be
stemt Lav i en bestemt By. Den giver et for dem alle fælles Sprog, der li
gesom samler disse Lavs Medlemmer i eet stort Samfund. Kun i Seglet for
Odense antydes det ved den deri anbragte Lilje, i al Stilfærdighed, at det
hører til i Hovedstaden paa Fyn. Liljen er Odenses Byvaaben.