16 / 470
samme Huse. Begge Haandværk ere ikke alene Bygningshaandværk men
Fri1uftshaandyærk, og de have ned i Tiden haft et ganske ensartet Forløb
deri, at Svendenes Antal i dem begge forholdsvis tidligt blev saa stort, at
de umuligt — som Skik og Brug vedblev i de andre Haandværk — kunde
være tilhuse hos den Mester, de tjente. Svendene i disse Haandværk ud
viklede sig med andre Ord under friere Forhold, og saa er det endelig
endnu værd at lægge Mærke til, at disse to Fag ere de eneste, i hvilke Sven
denes Formænd have Navnet Polerere d. v. s. Talere (parleurs).
Atter og atter har en Tømmerpolerer og en Murpolerer staaet ved Siden
al hinanden ved en Bygnings Rejsegilde, talt og skaalet, saaledes som det
W E R GOTT
V E R T R A U T , H A T
W OH L
G E B A U T
3
var Tilfældet den 24 Oktober 1777, da Tømmerkonstruktionen for Kuppelen
paa Frederik Y’s Kapel ved Roskilde Domkirke var rejst. I en endnu be
varet Dialog strides de her med sirlige Talemaader om, hvilket af de to
Haandværk der maatte siges at have de fleste Fortrin og som Følge deraf
maatte stilles øverst. Og forsaavidt maa det siges, at Tømmerpolereren bar
Sejren hjem, som det blev ham, der beholdt det sidste Ord. Men dette var
nu omtrent givet paa Forhaand, ti et Rejsegilde finder jo Sted, naar Tag
værket er rejst, og Tagværket er Tømmerarbejde. Et Rejsegilde er altsaa
særligt en Tømrernes Fest, og Tømmerpolererens nødvendige Sejr bliver
derfor nok saa formel som reel. Overfor hans Fremhæven af de tømrede
Stilladser og Bueslag, uden hvilke Murerne maatte staa hjælpeløse, er det
nok saa vægtigt, naar Murpolereren sporgende henstiller, om vel Nogen,
der ser en færdig Bygning, skjænker de til dens Opførelse brugte Stilladser