Previous Page  22 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 470 Next Page
Page Background

B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N

kvadre fra Jylland

.1

Til disse indenlandske Bygningsmaterialer af naturlige

Sten kom endelig noget senere den kunstig frembragte Sten, Murstenen eller

den brændte Sten. Og her staa vi paany ved en Paavirkning fra Tyskland.

Kjendskabet til dette nye Bygningsæmne kom til os derfra. Biskop Anselm

af Havelberg havde i Tiden mellem 1147 og 1152 bygget en Murstenskirke

ved Præmonstratenser-Klosteret i Jerichow (Brandenburg), formentlig Nord­

tysklands ældste, sikkert daterede Murstenskirke, og kort efter holder Tegl­

stenen sit Indtog i Danmark. Da Valdemar den Store 1181 blev begravet i

Ringsted Kirke, lagdes der en Blyplade i hans Grav, der kort nævnte de

mest fremragende Ting, han havde udrettet: han havde overvundet og krist-

net Bygens slaviske Befolkning, forstærket Danevirke med en af brændte

Sten opført Mur og af brændte Sten bygget et Taarn paa Sprogø

.2

Indførelsen af den brændte Sten som Bygningsmateriale betragtedes alt-

saa som en Begivenhed. At kunne bruge Mursten istedenfor Brudsten føltes

som et Fremskridt. Det var da ogsaa først og fremmest en stor Nemhed.

Der var ikke længer Tale om møjsommeligt at skulle søge sit Materiale

sammen eller forskrive det. Landet fik hurtigt en Bække Teglbrænderier

.3

Og med Nemheden fulgte dernæst en betydelig Besparelse. Der blev saa-

ledes naaet Meget herved. Men i alle Henseender var den brændte Sten ikke

lutter Fremskridt. J. B. Loffler gjor med et Suk opmærksom paa, at Teg­

lens Indførelse var et Skridt tilbage i den monumentale.Bygningskunst. Den

stansede Udarbejdelsen af Skulpturer og hæmmede en fri Udformning af

de arkitektoniske Led

.4

Til Danevirkemuren passede Teglstenen godt. Det var en svær c. 20 Fod

hoj Mur, som Kong Valdemar, vistnok i 1163, rejste tæt foran Dronning

Thyras Kampestensmur paa det særlig udsatte Sted mellem Kalegat og Kur­

borg. Murstenene, der her benyttedes, vare som Begel røde, nogle dog og­

saa gule eller graalige, men uden Hensyn til Farven vare de alle 24—27 Cm.

lange, 11—12 Cm. brede og

772

8

V

2

Cm. tykke. De have altsaa væsentlig

de samme Dimensioner som de senere saa kaldte Munkesten, men det se­

nere saa kaldte Munkeskifte, to Løbere og en Binder i gjentagen Bækkefølge,

var ikke kjendt endnu

.5

Løbere og Bindere følge i Danevirkemuren paa

meget forskjellig Vis efter hinanden. Hvad der her er karakteristisk, er imid­

lertid, at dette sikkert første danske Teglstens-Monument helt er opført at

Tegl. Der er andre Monumenter, der enten ved deres Historie eller ved