25 / 470
da indrettede til paa bedste Maade at kunne gjore Fyldest i saa H enseende.1
Saadanne Hensyn satte da sine Spor, ogsaa i Retning af solid Byggemaade,
og det var ikke unødvendigt. Alle Datidens Kirker vare nem lig ikke saa
solidt opførte, som de gjærne vilde give sig ud for at være. Der byggedes
K iik ei, hvis Mure kun bestod af to Skaller med et hult Mellemrum, der
opfyldtes af raa Kamp, Murbrokker o. Lign., hvorover der gjødes grusblan
det Kalk. Den nu forsvundne Kridtstenskirke i Vindinge, sydost for Roskilde,
var et Exempel paa en saadan usolid Byggemaade; den skrev sig fra Tiden
hen im od det tolvte Aarhundredes Midte, men er nu nedreven .2
Saavel Tufstenen som Teglstenen kom til os fra Tyskland, der selvføl-
gelig endnu paa mange andre Maader fik Indflydelse paa vore Kirkebygnin
ger. Men der er dog ogsaa gaaet en, skjondt lille Strom herfra tilbage til
F\ skland. Dei udviklede sig her i Landet smaa ejendommelige Nuancer i
den kirkelige Bygningskunst, og disse Ejendommeligheder ere herfra komne
til Vendernes Land (Rygen og en Del af Pommern), der blev kristnet fra
Danm aik og d u fo i blev henlagt under Roskilde Bispedomme. Man troede
en lid , at Murstene med en ejendommelig skraa Rifling vare et særlig dansk
Fabiikat, og at disse Stenes Forekomst i Kirker dernede var et Vidnesbyrd
0111
deres danske Oprindelse. Saaledes forholder det sig dog ikke. Lignende
Stene ere ogsaa bievne fundne andensteds.3 Men desuagtet er det sikkert,
at der er arkitektoniske Spor, som fra Venden føre tilbage til det mægtige
Kloster i Esrom. Erkebiskop Eskil
(f
1182) gjorde Cistercienserne her ivrige
for at bringe Korset til hine hedenske Egne, og givet er det, at de som en
stærk Stamme »udstrakte deres Grene hinsides Havet i Slavien«.4
________________________
B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N