29 / 470
16
KLOSTERBRØDRE OG FRIE MURERE
faa Bolig i de med Haandværkere efterhaanden godt forsynede Byer, hvad
der gjorde, at Munkenes Udvikling mere og mere gik over fra Haandens
til Aandens Arbejde, fra Hammer og Passer til Bog og B ön .1
Men Munkenes Efterfølgere i de forskjellige Bau-Hytter følte sig. De
mente, at de stod over de almindelige Murere. Steinmetze kaldtes de paa Tysk,
og en Steinmetz er noget mere end en Steinhauer eller Stenhugger, der vel
oprindelig kun er en Sten
bryder. En Steinmetz er
den, ogsaa i kunstnerisk
Henseende vel oplærte
Stenhugger, en Sten- og Bil
ledhugger, der hl. A. former
og anbringer de fint hug
gede Stendele, der tilsam
men danne den skjönne
gotiske Kirke. Han arbej
der og murer paa en an
den Maade end den al
m indelige Stenhugger og
den alm indelige Murer.
Midt i det trettende
Aarhundrede
existerede
der i Strasshurg en Stein-
metz-Htitte, det var paa
den Tid snart to Hundrede
Aar siden, at Grundstenen
ti
omkirken dér var hieven lagt, men der var endnu intet Murerlav. Et
saadant kom imidlertid, noget senere, og da som Noget, der var Hytten
underordnet. Dennes Mester (werckmeister vff der steinhutten, magister ope-
ris) førte Banneret, som Murerne skulde slutte sig til saavel ved den alm in
delige Sikkerhedstjeneste i Byen som i Krigstilfælde. Det skete imidlertid
at Hytten helt kunde forsvinde fra Strassburg, i vanskelige Tider maatté
Kirkebyggeriet stanse. Stenhuggernes Mejsler ophørte at lyde, der blev stille
om den lukkede Hytte, men Byens Murerlav — vedblev at arbejde Saa-
ledes skete det i Tiden ved 1385. Murerlavet blev saa sin egen Leder, og
9. Frie Murere (Stenhuggere) fra det 15. Aarh.