B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N
11
begyndte Brudstenskirke i Roskilde. Den er ganske forsvunden og blev er
stattet af en Murstenskirke, der væsentlig maa tilskrives Biskop Peder Sune-
son (f 1214).1 Naturstenen blev fortrængt. Og hvor hurtigt og afgjorende
dette skete, kan ses klart i to an
dre sjællandske Kirker, saaledes som
de staa den Dag idag, nemlig
Kirkerne i Bjernede og Fjenneslev-
lille, begge i Omegnen af Sorø.
Hvad nu først Kirken i Fjen-
neslevlille angaar, da er den hen-
imod 1150 opført af Asger Ryg, der
til dens Mure benyttede raa og
kløvet Kamp, medens han til Hjor
nekvadre samt Vindues- og Dør
indfatninger anvendte tilhuggen
Kamp, Faxekalk og Kridtsten. Men
da det prydende Tvillingtaarn om
trent 1170 blev sat paa den, mu
ligvis af hans Enke Fru Inge, byg
gedes det uden Hensyn til Kirkens
Brudstenskarakter afTegl.2Og vende
vi os herefter til Kirken i Bjernede,
der er opført af Sune Ebbesen til
Knardrup (f 1186), da er den til
godt elleve Alen fra Jorden bygget
af smaa, raat tilhuggede Kampestenskvadre, der saa med Eet afløses af
store, røde Mursten, der synes anbragte af uøvede Hænder.3 Her som i Ros
kilde Domkirke have Arbejderne formentlig staaet fremmede overfor det
nye Materiale. Forøvrigt skal det ikkelades uomtalt,at vorebygningskyn
dige Forskere mene at kunne udtale, atKlosterkirkerne i Sorø og Ringsted
ere vore ældste af Tegl opførte kirkelige Mindesmærker (1160—80)4
Datidens Kirker vare selvfølgelig ligesom Nutidens først og fremmest
fredelige Gudshuse, men i hine urolige Tider, hvor et pludseligt Overfald
f. Ex. af en Venderskare ikke var noget Usædvanligt, var det en god Ting
at have et sikkert Tilflugtsted, og ikke faa Kirker paa udsatte Steder bleve
7. Bjernede Kirke for Ombygningen i 1890—92.