20 / 470
BRUDSTEN OG BRÆNDTE STEN.
D
a
vi her i Landet begyndte at rejse Bygninger af Sten, var det, som
ovenfor antydet, væsentlig Kirkerne, der først tænktes paa. Men
0111
hvorledes eller af hvem Arbejdet ved disses Opførelse blev gjort, vide vi
Intet. Herom er der ikke levnet os nogen Meddelelse. Vi have kun Bygnin
gerne selv at holde os til, forsaavidt der endnu i vor Tids Kirker findes
Rester af hine Tiders Murværk. Men det gjor der, og ivrige Sporgere have
l'aaet dem til at svare, endog saaledes, at der ud at Svarene ei voxet ind
holdsrige Beretninger, der bl. A. tale
0111
udenlandsk Paavirkning.
Blandt Sporgerne maa N. L. Hoyen nævnes som den Første. Han har
bl. A. udspurgt Domkirken i Ribe, og efter hans Mening er det oprindelige
Arbejde i den »ofte saa fortrinligt«, at det næppe tor tilskrives indenlandske
Arbejdere. Trækirke-Byggerne kunde ikke med eet Slag blive Mestere i Sten
teknik, og med Forholdene ved Domkirken i Trondhjem for Oje gjættede
han paa en fra England kommende Indflydelse.1 En saadan vai foimentlig
tilstede ved Trækirkerne. Yald. Koch har dog i sin Afhandling
0111
norman
niske og irske Bygningsformer i danske Kirker kun Lidet at sige i saa Hen
seende for Stenkirkernes Vedkommende.2 Den engelske Indflydelse har
næppe været stor, og særlig ikke i Ribe. Saa har Julius Lange meget Meie
at fortælle
0111
en i Roskilde Domkirke paaviselig Paavirkning fra Frankrig.
Kirken dér peger tilbage paa Katedralen i den nuværende belgiske By lour-
nai, hvad der fuldstændig stemmer med, at den byggeinteresserede Biskop
Stefan af Tournai
(f 1203)
stod i livlig Forbindelse med endog to Roskilde-
Bisper, først med Absalon og derpaa med Peder Suneson. Jul. Lange mener tor