21 / 470
8
B R U D S T E N O G B R Æ N D T E S T E N
vist, at der har været indkaldt en fransk bygningskyndig Mand som Leder
af Arbejdet ved Domkirkens Opførelse, men samtidig mener han at kunne
fastslaa, at den udenlandske Mester kun har haft mindre gode (indenland
ske) Arbejdere til sin Raadighed, ti »Roskildekirken, der i Kompositionen
er den interessanteste og virkningsfuldeste af alle vore större Kirkebygnin
ger, er ogsaa den, der i Haandværksarbejdet viser mest Fam len og Usik
kerhed«.1
Heller ikke den franske Indflydelse blev dog af Betydning for Udvik
lingen her i Landet. Der var en anden nærmere, den, der kom til os fra
vor sydlige Nabo, og som hl. A. gav sig tilkjende i Ribe. Jakob Helms siger
i sin Bog
0111
Ribe Domkirke, at Köln paa en vis Maade maa betragtes som
4. Murværk af Brudsten.
5
. Murværk af brændte Sten (Munkeskifte),
en Moderstad for de mange jyske Kirker, der ere byggede af rhinsk Tuf
sten. Efter ham er Ribe Domkirke ved dette sit Hovedmateriale et Led »i
den store og mærkelige Række Kirkebygninger, der i den første Fjerdedel
al vort Aartusinde ere bievne opførte af Andernachegnens vu lkanske Tuf,
og hvis Gebet med det rige og mægtige Köln som Tyngdepunkt strækker
sig fra Ingelheim i Nærheden af Mainz, hvor dette Byningsmateriale mødes
med den røde Sandsten fra Neckar og Main, hele Rhinen ned lige til dens
Udløb — og endnu langt videre«.2 Der kan læses Mere herom i hans senere
Værk »Danske Tufstens-Kirker« (1894).
\ o i e Kii ker bleve imidlertid ogsaa opførte af indenlandske Materialer,
af Kamp, Fiaadsten (Kildekalk) og Kridtsten. Kampen er anvendt raa eller
kløvet, i sidste Tilfælde viser den en bane* Side, Fraadstenen og Kridtstenen
optiædei udskaaien i Kvadre. Og at her var Kampesten i store Mængder,
kan ses deraf, at der endog er Grund til at tro, at der er udført Granit