27 / 470
14
K L O S T E R B R O D R E O G F R IE M U R E R E
ogsaa i alle aandelige Ting yde dem hele sin betydningsfulde Hjælp for Livet
baade her og hisset, hvor Skjærsilden truede. Og der var mange kyndige
°g dygtige Lægfolk, der fandt Sjælero paa denne Maade. Det berettes, at
der m ellem Klosterets Lægbrodre var de ypperste Arbejdere baade i Tøm
mer og Jern ligesom de fortrinligste Sten
huggere og Murere (»fabri, lignarii et
ferrarii, latomi et muratores optimi«).1
Men Abbed Vilhelm blev ikke staa-
ende ved at organisere en Skare kloster
lige Lægbrodre, ban fojede endnu til
den en Række Haandlangere (»oblati«),
der skulde bære Tømmer og Sten til
Bygningerne, der vare under Opførelse,
bringe Sand og Vand tilstede samt læske
Kalk. Og han drev det til, at han paa
een Gang kunde mønstre 150 Munke,
60 Lægbrødre og 50 Haandlangere,2 en
hel Hær, der under oprigtig Syndsbe-
kj endelse ved anstrengt legemligt Ar
bejde til Guds Ære haabede gjennem
en kort lutrende Skj ærsild at kunne ind-
s. Klosterlige Lægbrodre
TI den e \ig e Salighed,
fra Tiden omkring 1300.
Kirken var den centrale Magt i Da
tidens Samfund, hvad der maaske aller
bedst ses af de begyndende Korstog. Der var Ild og Begejstring over Mødet
i C leimont 1095, paa hvilket Pave Urban II rejste Korstogsfanen og fik
Mængdens Svai »Gud vil det«. Det var dyb Alvor for baade Hoje og Lave,
naai de bei bojede sig for Kristi Ord, der ved denne Lejlighed symbolsk
bleve anvendte: »Hvo, som ikke tager sit Kors og følger mig, kan ikke være
m in Discipel«. I hundredetusindevis strømmede Krigere fra Evropa i et Par
hundrede Aar under store Besværligheder til det hellige Land. I Datidens
naive l i o faldt E iobringen af det jordiske Jerusalem sammen med Erob
ringen af det himmelske.
Og som der blev seet paa Korstogene, blev der seet paa Opførelsen af Kirker,
b iom m e Mænd og Kvinder gav rige Gaver hertil og priste sig lykkelige ved