34 / 470
FRA LIVET I EN BAUHÜTTE
21
Bemærkes kan det endelig ogsaa, at en »Stadtmeister« et Sted i Bestemmel
serne omtales som en udenfor Hyttekredsen staaende Mester, hos hvem en
af Kredsens Svende ikke udenvidere kan tage Arbejde. Der er en Forskjel
mellem det stedlige Murerlav og Hytten. Dennes Medlemmer skulle bl. A.
helst være frie for »at hugge Sten og at mure«, de stod over de lavsbundne
Murere, hvis Hjælp hertil kunde benyttes.
Bestemmelserne af 1459 gjöre forøvrigt et ikke heltud færdigt Indtryk.
Der er Noget af et Forsøg over dem. De begynde med en Udtalelse om, at
hvis man et eller andet Sted skulde finde en eller anden af de vedtagne
Bestemmelser for haard eller for mild, da maatte man mildne den eller
skærpe den »nach der zitt und des lands notdurfft«. Og saaledes gjoide man
i Sachsen. Paa to Møder i Torgau vedtog en Del Mesteie, »Palliiei« og
Svende fra en Bække sachsiske Byer 1462 en omfattende Ordning, om hvis
Artikler de forøvrigt sige, »dass sie gemacht werden sind auss dem texte
des alten hauhtenrechts (hüttenrechts?)«. I dem dukker det glimtvis frem, at
Livet i Hytterne havde sine bestemte ceremonielle Former..
Den vandrende Svend, der første Gang træder ind i en fremmed Hytte,
skal gjöre det med en »Gruss« (Hilsen): »Gott grüsse euch, Gott weyse euch,
Gott lone euch, euch Obermeister, pallirer und euch hübschen gesellen«.
Hans Ankomst fører til »geschenke«, ved hvilken den Regel, dei elleis gjæl-
der for Fortæringen »zu dem vesperbroth«, kan overskrides. Der er i det
Hele Tale om flere saadanne smaa Traktementer, f. Ex. naar en Mester har
indsat en Polerer (»pallirer«), og Svendene have tilsagt at ville lyde ham,
»dann soll der pallirer es meistern und gesellen verschenken«. Der ydes
ogsaa Noget, naar Mesteren giver en udlært Dreng (»diener«) sit Tegn, og
hertil ville vi komme tilbage, naar vi i næste Kapitel særlig behandle Sporgs-
maalet om Stenhuggernes Tegn, de saa ejendommelige Stenhuggermærker.
Men i hvilken Anledning end de paagjældende Traktementer fandt Ste i
Hytten, gjaldt den Regel, at de ikke maatte holdes i Arbejdstiden, men førs
naar Vesperroen var indtraadt. Det skulde Polereren paase. Han skulde i
det Hele ved et Slag med en Hammer angive, naar Arbejdet begyn e og
igjen ophørte; men ellers slog Polereren to Slag og en
M e s t e r
tre Slag naar
de vilde fange Opmærksomheden. Polereren skal være den Førs e 1 y e n
om Morgenen og den Sidste, der forlader den ved Middagstid eller A en
Der er i det Hele en Række Artikler om, hvorledes han skal lede Aibejdc