39 / 470
STEINMETZZEICHEN, STENHUGGERMÆRKER.
V
i have ovenfor set, at de fra Fortiden bevarede Mure kunne give Oplys
ninger. De kunne svare paa Sporgsmaal; de kunne paa deres Vis tale.
Den Maade, Stendelene ere lagte tilrette paa, den Form , de have, det Total
billede, de samlede frembringe, fortæller tydeligt om Tid og Stil. Men de
kunne give endnu flere Oplysninger. I en Række Bygningsdele, Kvadre og
tildannede Sten, har man fundet indhuggede Mærker: Bogstaver, Redskaber
og tilsyneladende Bomærker, som ganske sikkert fortælle om de Mestere og
Arbejdere, der her have været i Virksomhed. Man har fundet disse Mærker
i Bygninger fra Oldtiden som i forholdvis nye Bygninger, og i den nyeste
Tid har man ivrigt aftegnet dem, samlet dem og sammenstillet dem. Der
er en stor og vidtløftig Litteratur om dem, der imidlertid langtfra er enig
i Betragtningen af, hvad disse Mærker betyde. Da de særlig ere hyppige i
Gotikens Bygninger, Lvil det imidlertid være naturligt, at vi tage vort Ud
gangspunkt i Bau-Hytternes Tid, og saa bliver da det første Sporgsmaal, som
her skal besvares, det: omtales disse Mærker i de Bestemmelser, der ord
nede Hytteforholdene? Og her er da det Forunderlige, at de slet ikke næv
nes i de grundlæggende Bestemmelser af 1459, i de sachsiske Bestemmelser
fra 1462 omtales de derimod endog flere Gange, for saa igjen at blive nævnte
kun een Gang i de centrale Strassburg-Bestemmelser af 1563.1
Heraf kan man da formentlig slutte, at Mærkerne ikke have været en
Ting, der i fremragende Grad beskjæftigede Datidens Sind, de lokale Hytter
kunde paa dette Punkt ordne sig mere eller mindre selvstændigt. Men saa
forskjelligt har man dog næppe set paa de herhen hørende Forhold, at vi