37 / 470
binden sammthaft ans einer fürderung zu ziehen und ein bau hinderstellig
machen«, d. v. s. de maa ikke nedlægge Arbejdet paa en Bygning, gjöre
Strike, og derved forsinke Bygningens Opførelse, »darumb bisher allermeist
von herren und städten unserer brüderschaft eintrag beschehen ist«.
Broderskabet har med andre Ord lidt stærkt ved saadan selvraadig Op
træden fra Svendenes Side. Arbejdet er formentlig gaaet fra Hytterne til de
byggende Lav, der mere og mere svang sig op. Hvad hjalp det herimod, at
det paany blev indskærpet alle Broderskabets Medlemmer (»werckmann,
parlier und geselle«), at de ikke maatte undervise Nogen, der ikke hørte
dem til, i »steinwerksgebrauch«, hvad hjalp det, at det nu paabødes, at
Lærlingen, naai han var udlært (»so man ihn ledig schlagt«), »bey seinen
trewen und ehren« skulde love ikke for Nogensomhelst at røbe »den stei-
metzen gruss und auch die schenck«? Broderskabet var dog ikke mere det
gamle Bi oderskab, Forholdene vare helt forandrede og Broderskabet med
dem. Byernes lavsbundne Murere vare rykkede langt op. 1459 kunde en
Mester undtagelsesvis være sammen med en anden Mester om et Arbejde,
naar denne anden Mester var hans »Mitbruder«, d. v. s. Medlem i en Hytte,
1563 er det nok, at han er »Mitbürger«. Lavenes Mestere nærmede sig stærkt
til Hyttemesterne.
Det har i saa Henseende stor Interesse at se, at det under Forhandlin
gerne i Strassburg om Artiklerne af 1563 nær var blevet slaaet fast som en
Hytte-Regel, at den, der havde staaet fem Aar i Lære hos en Steinmetz, skulde
have Ret til at hugge og mure, medens den, der kun vilde lære i tre Aar,
skulde kaldes Murer og kun have Ret til at mure. Herved vilde en Murer,
skjöndt med mindre Ret, være bleven anerkjendt Medlem af Hytten. Endnu
den Gang blev et saadant Brud med Fortiden dog holdt nede. Men længe
lod det sig ikke gjöre. Da Hovedhytten ved St. Stefans Taarn i W ien traadte
sammen den 20 Februar 1637, underskrives de Bestemmelser, som blev For
handlingernes Resultat, af femten Mestere, men af dem var kun syv rene
»Steinmetzmeister«, een var »Maurermeister und Steinmetz« og syv »Maurer
meister«. Det hedder nok i Bestemmelsernes første Punkt, at Hytten forbli
ver »in ihren alten Wirden und Standt«, men Broderskabet var dog nu delt
i to Haandværk, der havde hvert sit Mesterstykke, og som stod hvert for
sig, naar en Dreng antoges eller en Lærling gaves fri. Hytten var bleven
til to Lav, der væsentlig samledes om en fælles Lade,
fy
FRA LIVET I EN BAUHÜTTE