36 / 470
FRA LIVET I EN BAUHÜTTE
23
fra een Side troede at maatte holde paa overfor en opkommende Lyst til
at nedstemme Fordringerne. Man stod skarpt imod hinanden. Men Resul
tatet blev et Kompromis. Det hedder i de stadfæstede Bestemmelser, at Een,
der kun har tjent fire Aar, ikke kan optages i Broderskabet, det skulde da
være, at han betalte to Gylden for det manglende Aar. En Lærling kunde
altsaa nu komme igjennem med fire Aar, men paa den anden Side var Be
talingen herfor to Gylden, et efter Datidens Forhold ganske stort Beløb. Det
vilde ikke blive mange, der kunde komme til at gjöre Brug af Bestemmel
sen. Men ligegyldigt en Indrømmelse var det — muligvis overfor den Stem
ning, der udgik fra Byernes Lav.
, ,, ,.
Nu kom der forøvrigt en for Hytternes Medlemmer trang Tid. Reloi ma
tionen, der væsentlig overflødiggjorde de store Kirker med de mange Altere,
brød ind over Landene, og de herved skabte Forhold satte deres Spor i
Hyttevedtægterne af 1563. I lang Tid var »viel missbreuch in dem stem-
metze-handwerk eingerissen«, hedder det, men saa samledes en stor Del
Mestere og Svende, først i Basel og derpaa i Strassburg, hvor de nye Ar n -
ler vedtoges. I Strassburg, W ien, Köln og Zürich skulde der vedblive at
være Hovedhytter, om hvilke Landene grupperedes ganske som for, men
derfor vare Forholdene langtfra som tidligere. Det fordres endnu, at Sven
dene »järlich zum heiligen sacrament gehen«, men der er ikke længe Ta
om nogen Syndsbekjendelse, og det store gudelige katolske Apparat, de
fyldte saa godt i de tidligere Artikler, er helt faldet bort.
en er
her paany en beskyttende Haand over, at Læreaarene ,kke m a a - ^ n n d e
fem, ja har Een staaet i Lære hos »einem Maurer, der kein Sten m e^ K
maa der derfor ikke slaas af i Fordringen om de fem Aar, Bestemmelsen
er altsaa endnu strengere end Bestemmelsen fra 1459, men
y
mest kun at staa som en ydre Form, man mener at burde opstille^ F^
dene vare i Virkeligheden gjennemgaaende bievne i en ik k eM g en ß
Mesteren, der antager en
L æ r l i n g
(»diener«), skal sam i ig
paa ikke mindre end tyve Gylden, »damit die
zu redlichen steimetzen werden«. Lærlinge løb altsaat hyppi8‘ de11
J
at bryde sig om de paabudte fem Aar. Deserterede de mon td Byernes^yg
gende Lav? Og hvad Svendene angaar da findes5 d e t “ nø “
zusammen
at de roligt i Hytten skuIle
P
^
odel . ve,
laufen geschwetze zu treiben«. De maa nenei